En gennemsnitlig dansker efterlader i dag langt mere digitalt end fysisk: titusindvis af billeder i skyen, mail-arkiver, sociale profiler, abonnementer, måske kryptovaluta. Alligevel har de færreste taget stilling til, hvad der skal ske med det hele. Digital arv er det samlede begreb for alt det — og i modsætning til huset og bilen følger det ikke automatisk med i boet.

Hvad tæller som digital arv?

  • Minder: fotos og videoer i Google Fotos, iCloud, på telefonen og gamle harddiske
  • Konti: sociale medier, e-mail, streaming, netbutikker, spilplatforme
  • Adgang: passwords, password managers, to-faktor-apps
  • Værdier: kryptovaluta, domænenavne, PayPal/MobilePay-saldi, gavekort, bonuspoint
  • Digitale køb: e-bøger, musik, film og spil — som oftest er licenser, ikke ejendom

Hvad siger reglerne i Danmark og EU?

Der findes ingen samlet dansk lov om digital arv. GDPR beskytter som udgangspunkt kun levende personer, men Danmark har en særregel: databeskyttelsesloven lader reglerne gælde i 10 år efter et dødsfald, så afdødes oplysninger ikke er frit tilgængelige. Det beskytter dit privatliv — men det gør det samtidig sværere for dine efterladte at få adgang, hvis du ikke selv har åbnet dørene på forhånd.

I praksis afgøres det meste derfor ikke af loven, men af hver enkelt platforms vilkår. Og de er skrevet til at beskytte kontoen — ikke til at hjælpe din familie.

Platform for platform: hvad kan du indstille i dag?

  • Facebook/Instagram: udpeg en efterladtekontakt, der kan administrere en mindekonto — eller vælg, at kontoen skal slettes permanent
  • Google: Inaktivitetshåndtering lader dig vælge, hvem der får adgang til fx Fotos og Gmail, hvis kontoen er inaktiv i en periode, du selv fastsætter
  • Apple: Arvekontakt (Digital Legacy) giver en udvalgt person adgang til dine iCloud-data med en adgangsnøgle og dokumentation
  • LinkedIn og andre: tilbyder typisk kun lukning eller mindestatus efter anmodning med dokumentation

Alle tre store funktioner tager under ti minutter at slå til. De er det billigste sted at starte din digitale arveplan.

Passwords: derfor står efterladte ofte låst ude

Når et dødsfald registreres, spærres MitID, og digital post lukkes. Dine efterladte kan altså ikke bare logge ind som dig — og at bruge en afdøds koder er i øvrigt ikke lovligt, selv med de bedste intentioner. Uden en plan opstår det klassiske scenarie: familien sidder med en låst telefon, en ukendt mail-adgangskode og abonnementer, der bliver ved med at trække penge.

Løsningen er ikke at skrive alle koder på en seddel i skuffen. Brug i stedet en password manager med nødadgang, hvor en betroet person kan anmode om adgang, som du på forhånd har godkendt — eller læg hovedkoden i en forseglet kuvert hos den, der skal ordne dit bo, og nævn den i dit testamente. Hvad et testamente i øvrigt bør indeholde — og hvad det koster — har vi skrevet særskilte guides om.

E-mail: nøglen til hele dit digitale liv

Én konto fortjener særlig opmærksomhed: din primære e-mail. Det er den, alle andre tjenester sender «nulstil adgangskode»-links til. Den, der kan læse din mail, kan i praksis nå det meste af dit digitale liv — og omvendt: går mail-adgangen tabt, låses alt det andet ofte med. Prioritér derfor mail-kontoen først, når du sætter arvefunktioner op: hos Google er det Inaktivitetshåndtering, hos Apple Arvekontakt, og hos andre udbydere bør du undersøge, hvad de tilbyder — mange har ingen arvefunktion overhovedet.

Kryptovaluta og andet af reel værdi

Digitale værdier med reel økonomisk værdi — kryptovaluta, domænenavne, indeståender hos betalingstjenester — indgår i boet som al anden formue. Men der er en afgørende forskel: uden nøglerne findes værdierne reelt ikke. Kryptovaluta i en privat wallet kan ingen skifteret hente frem, hvis seed-frasen er borte. Ejer du den slags, så sørg for, at oplysningen om at værdierne findes — og hvordan adgangen er sikret — når frem til boet, fx via dit testamente og en forseglet instruks. Skriv aldrig selve nøglerne i testamentet; det bliver et offentligt tilgængeligt dokument ved skifte.

Planlæg din digitale arv i fem trin

  • 1. Lav en oversigt. Skriv ned, hvilke konti og digitale værdier du har — ikke koderne, bare hvor tingene findes.
  • 2. Slå arvefunktionerne til. Efterladtekontakt hos Facebook, Inaktivitetshåndtering hos Google, Arvekontakt hos Apple.
  • 3. Ryd op. Slet det, ingen skal bruge, og saml de vigtigste billeder og dokumenter ét sted.
  • 4. Beslut, hvad der skal ske. Hvad skal slettes, hvad skal bevares, og hvem skal have hvad? Nævn de digitale ønsker i dit testamente.
  • 5. Fortæl dine nærmeste, at planen findes. Den bedste plan hjælper ingen, hvis ingen ved, den eksisterer.

Planlagt arv eller efterladt puslespil?

Forskellen på de to er enorm for dem, der bliver tilbage. Uden plan skal dine nærmeste gætte: Hvilke billeder betød noget? Hvad ville du have gemt? Hvor ligger det overhovedet? Midt i sorgen bliver de arkæologer i dit digitale liv — og meget går tabt undervejs, når konti lukkes og licenser udløber.

Med en plan vender du det om: det vigtigste er samlet, adgangen er ordnet, og dine ønsker er tydelige. Det er en af de mest omsorgsfulde ting, du kan gøre for din familie — og det koster typisk ikke andet end en eftermiddag.

Hvor ofte skal planen opdateres?

En digital arveplan er ikke et engangsprojekt. Konti kommer til, tjenester lukker, og arvekontakter kan flytte sig i dit liv. Et godt udgangspunkt er at gense planen én gang om året — fx samme dag, du tjekker forsikringer eller skifter batterier i røgalarmen — og derudover ved store livsændringer: nyt ægteskab, skilsmisse, børn, ny telefon eller ny mail-adresse. Selve eftersynet tager sjældent mere end en halv time, når først oversigten fra trin 1 findes. Det er lidt vedligehold for meget ro i maven — både din og deres.

Det vigtigste i din digitale arv er ikke data — det er dig

Ti tusind billeder fortæller ikke, hvordan din stemme lød, eller hvad du ville have sagt til din datter på hendes bryllupsdag. Derfor er det stærkeste, du kan lægge i din digitale arv, ikke endnu en mappe med filer — men beskeder, du selv har optaget, til dem du holder af.

Det er præcis dét, Belima er bygget til: du optager personlige videobeskeder til dine nærmeste, de opbevares krypteret i en privat boks, og de leveres først til dine udvalgte modtagere efter din bortgang — når dine betroede kontakter bekræfter det. Ingen skal gætte, ingen skal lede, og ingen platform kan lukke for det. En planlagt digital arv med dine egne ord i midten. Er du i tvivl om, hvad du skal sige, så læs vores guide til den sidste hilsen.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er digital arv?

Alt det digitale, du efterlader: billeder, konti, e-mail, passwords, abonnementer, kryptovaluta og digitale køb. Adgangen styres af de enkelte platformes vilkår — ikke automatisk af arveloven.

Kan mine efterladte få adgang til min Facebook eller Google-konto?

Kun hvis du har slået funktionerne til på forhånd: efterladtekontakt hos Facebook, Inaktivitetshåndtering hos Google, Arvekontakt hos Apple. Uden dem er processen lang, og svaret ofte nej.

Arver man digitale køb som e-bøger, film og spil?

Som hovedregel nej — digitale køb er personlige licenser, der ophører ved kontohavers bortgang.

Hvad sker der med MitID og e-Boks?

MitID spærres, når dødsfaldet registreres i CPR, og digital post lukkes. Boets kontaktperson kan få adgang til nødvendige dokumenter via skifteretten.

Hvordan sikrer jeg mine billeder og videoer?

Slå platformenes arvefunktioner til, saml de vigtigste minder ét sted, dine nærmeste kender — og optag det, billederne ikke selv kan fortælle.